IsOpskrifter

Aperol Spritz ispinde

Der er intet om som en sodavandsis på en varm sommerdag. Jeg husker stadigvæk fra mine yngre år glæden ved det nærmest neonfarvet sukkervand, som indkapslet i plastposer blev lagt i fryseren. Siden kom så Sunquick, der foruden filuris, champagnebrus, kong fu og hvad de nu hed alle sammen blev et  svalende element om sommeren.

Nu er ” barnet” blevet ældre, og selv om jeg ikke helt deler min bedre halvdels glæde ved en Apreol Spritz, så skal det ikke forhindre mig i at forgribe mig på flasken og forsøge at lave en Aperol Spritz ispind.

En Aperol Spritz er en sommerdrink som mange har taget til sig. Kombinationen af den søde likør og den mousserende Prosecco giver en forfriskende lidt bittersød smag, som jeg har forsøgt at indfange i denne ispind.

Hvis du vil have en mindre sød is end denne – så kan du eventuelt undlade at komme sukker i vandet.

Aperol Spritz ispinde

Ret Dessert, Hverdag, Is
Køkken Amerikansk, Dansk, Europæisk
Keyword Alkohol, Aperol, Belgiske Vafler, Hygge, Ispind, Sommer
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 8 timer
Samlet tid 8 timer 10 minutter
Antal 10 is a 90 ml
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 5 spsk sukker
  • 430 ml vand
  • 150 ml appelsinsaft
  • 130 ml Aperol
  • 225 ml Prosecco

Sådan gør du

  • I en gryde varmes sukker og vand forsigtigt op ved lav temperatur indtil sukkeret er opløst i vandet.
  • Kom Prosecco, vand, appelsinsaft og Aperol i en kande og rør godt rundt. Kom eventuelt en tynd skive appelsin i hver isform. Fyld isformene med din Aperol Spritz. Sæt låg på formene og sæt ispinde i isene inden de sættes i fryseren i mindst 8 timer.

Buon appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin