MadMit italienske køkkenOpskrifterSecondo (hovedretter)

Nem opskrift på parmigiana di melanzane

Parmigiana di melanzane er en traditionel italiensk ret, der kommer fra de sydlige regioner i Italien, og er især populær på Sicilien. Det er en lagdelt ret lavet med aubergine, tomatsauce, mozzarellaost og Parmigiano Reggiano.

Som altid fristes jeg til at sige, så strides man i Italien også om denne ret. Flere regioner mener, at  Parmigiana di melanzane  kommer fra netop deres område. En af de mere plausible historier er, at retten skulle være inspireret af den mellemøstlige ret kaldet “maghmour”, som er lavet med aubergine og tomatsauce. Retten blev bragt til Sicilien af araberne under deres styre i det 9. og 10. århundrede.

Navnet “Parmigiana” menes at stamme fra det sicilianske ord “parmiciana”, som betyder “skodder”. Det skyldes, at lagene af aubergine i retten ligner skodderne i et vindue.

Parmigiana di melanzane er en populær ret i Italien og serveres ofte som en hovedret eller som tilbehør.

Retten er blevet populær i hele verden og er nu en fast bestanddel på mange italienske restauranter. Den er også en favorit blandt hjemmekokke, som elsker at eksperimentere med forskellige variationer af retten.  Her er den lavet klassisk med aubergine men kan i princippet også laves med squash mm.

Med få ingredienser som tomat, auberginer, basilikum og ost kan du tilberede en ret, der har massevis af smag af det klassiske middelhavskøkken

Parmigiana di melanzane er nem at tilberede og kan laves i forvejen, hvilket gør den til en god ret på travle hverdagsaftener eller eventuelt som gæstemad.

Du kan efterhånden finde flere typer auberginer i handlen. Til denne opskrift er de foretrækker jeg de store og ovale mørklilla auberginer. Skindet skal være skinnende og auberginerne skal føles faste – hverken for hårde eller bløde.

Parmigiana di melanzane er en af de retter, som faktisk bliver bedre af at stå en dags tid før den serveres. Så den kan med fordel laves dagens før. Under alle omstændigheder lad den stå og sætte sig i 20 minutters tid inden du serverer den.

Holdbarheden er 2 dage, hvis du lader den stå i køleskabet med husholdningsfilm over.

Nem opskrift på parmigiana di melanzane

Ret Aftensmad, Forret
Køkken Italien
Keyword Aftensmad, Grøntsager, Italien, Mit italienske køkken, Mozzarella, Parmigiano Reggiano, Tomater
Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 1 time 40 minutter
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 800 g aiberginer (helst de mørke og ovale)
  • 500 g tomatpassata
  • 250 g mozzarella
  • 85 g Parmigiano Reggiano
  • 1 løg (finhakket)
  • olivenolie
  • 15 basilikumblade
  • Salt og peber efter behov

Olie til stegning af aubergine

  • l neutral olie – eventuelt

Sådan gør du

Tomatsauce

  • Varm olivenolien op i en gryde og sauter løget i et par minutter. Rør ofte, så det ikke brænder på, og tilsæt derefter tomatpassataen.
  • Smag til med salt og tilsæt 5-6 basilikumblade, og lad derefter tomatsaucen koge ved svag varme i cirka 45 minutter.

Klargøring af aubergine

  • Skyl auberginerne, tør dem og skær toppen af dem. Skær dem derefter i tynde skiver på langs. Hver skive skal være 4-5 mm tykke.
  • Derefter steges auberginerne i olie, som er forvarmet til 170 grader. Kom et par stykker i gryden af gangen. Så snart de er let brunede, tages de op og lægges på en bageplade beklædt med fedtsugende papir (køkkenrulle). Bliv ved indtil alle aubergineskiverne er blevet stegt.

Samling af din parmigiana di melanzane

  • Start med at komme lidt tomatsauce i et ovnfast fad på cirka 20 x 30 cm. Kom derefter et lag med aubergineskiver oven på. Derefter igen en lille smule tomatsauce. Fordel saucen jævnt udover aubergineskiverne. Fordel små stykker mozzarella over tomatsaucen. Drys med lidt revet Parmigiano Reggiano og kom lidt basilikumblade ovenpå.
  • Start igen med et nyt lag aubergine, hvor de placeres i modsat retning af første lag. Og så igen ostene og basilikumbladene. Forsæt sådan indtil du kommer til det sidste lag aubergine. Her slutter du med tomatsauce og mozzarella. Drys lidt revet Parmigiano Reggiano over til sidst.
  • Bages ved 200 grader (normal ovn) i cirka 30 minutter. Lad den hvile i små 20 minutter inden den serveres.

Buon Appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin