Risotto med champignon
Risotto med champignon bliver jeg aldrig træt af. Det er en ret, som er hurtigt og enkelt at lave, samtidig med at det smager forrygende godt. Det er en skøn og fyldig ret, som både er mættende oser lidt af italiensk hygge.
Risotto er ikke det mest besværlige i verden at lave, men alligevel er det forbundet med 20 minutters koncentreret indsats at lave en god risotto. Og jo størstedelen af tiden går med at røre rundt i gryden. Egentlig et ganske afslappende men en vigtig del af det at lave en risotto. Det er nemlig den røren rundt som er med til at frigive stivelsen fra risene og som danner grundlaget for den gode cremede risotto.
Risotto med champignon kan enten spises som en hovedret eller eventuelt i en lidt mindre portion gå som en forret.
Risotto med champignon
Ingredienser
Fyld
- 400 g champignoner
- 10 g smør
Risotto
- 1 løg (finhakket)
- 25 g smør
- 500 g carnaroli ris
- 1½ dl hvidvin
- 1,2 l grøntsagsbouillon (kogende)
- 20 g smør
- 75 g Parmigiano Reggiano
- ½ bundt bredbladet persille (hakket)
Sådan gør du
- Skær champignoner i skiver (eventuelt i kvarte eller halve hvis de champignonerne ikke er for store). Smelt smørret på en pande og lad det blive gyldent inden champignonerne kommes på panden. Steg champignonerne ved kraftig varme til de er gyldne (Tager cirka 4 minutter). Tag derefter champignonerne af panden.
- Pil løget og hak det fint. Steg løget i smør i en gryde i et par minutter ved middelvarme. Nu tilsættes risene, og det hele steges under omrøring, til risene begynder at blive klare. Hæld derefter hvidvinen ved, og rør, til risene har opsuget al vinen.
- Tilsæt den kogende grøntsagsbouillonen med en suppeskefuld ad gangen. Tilsæt den næste skefuld bouillon, når den forrige er næsten helt opsuget af risene. Bliv ved med at røre i risottoen undervejs.
- Efter cirka 18 -19 minutter vend de stegte champignoner i risottoen sammen med smør og Parmigiano Reggiano. Smag til med salt og peber. Hak persillen og drys den henover risottoen mens den trækker et par minutter. Inden servering røres persillen ind i risottoen.Når risottoen er færdig skal der stadig være en lille smule bid i risene. Risottoen skal ikke være tør i det, snarere stadigvæk lidt flydende.
Buon appetito!!